Forside     Program for alle ugerne

Opnå fri bevidsthed

Uge 30

I denne uge er der foredrag, øvelser og gruppe processer om personlig udvikling, styret af mig, Tommy Falkeøje. Her er der lidt om den teori, jeg arbejder ud fra:

 

På overfladen af kroppen er der i højre og venstre side 3 elektriske kredsløb hver bestående af 4 meridianer. Kineserne kalder det for en materiel energi. Energien flyder kun, hvis der er fri bevægelse, så cellerne støder mod hinanden. Ved hjælp af over- og underspændte muskler kan man bremse energien. Og man har en medfødt evne til især at gøre det mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved. Det medfører, at der kan være forskellige ladninger i de 3 kropsdele.

På overfladen af underliv, bryst og hoved kan man derfor have en høj ladning eller opladning, og kineserne tegnede det med rød farve, - eller man kan have en lav ladning eller afladning, og kineserne tegnede det med gul eller gylden farve.


Der kan så opstå 8 forskellige kombinationer, som hver giver en bestemt tankegang, følelse, social adfærd, kropsholdning osv. Kineserne kalder det for en levende energi.

 

Sådan er de typiske bevægelser:

 

 

Man kan have forskellige energimønstre i de to sider. Her er vist 4, hvor der er modsatte energimønstre i de to sider. Man kan have alle 8 i hver side, så i alt kan man skifte rundt mellem 64 energimønstre. Når man er polariseret med to energimønstre, vælger man som oftest et "jeg" i den ene side, der kigger på bevidstheden i den anden side, som man projicerer ud på omgivelserne. Man kan dog godt have 2 jeg'er, der snakker med hinanden.

 

Omkring år 500 før 0 opdagede kineserne, at der var en naturlig rækkefølge, som man gennemløb, hvis der ikke var grund til andet. I venstre side af cirklen er der 4 energi- mønstre med opladning i underlivet, sådan at man i det første kun har seksuelle eller dyriske energier, - i det andet også tanker, - så en sammensmeltning mellem underliv og bryst, hvor man bliver meget kropslig, men hæmningsløs (afladning i hovedet) - og endelig opladning eller høj ladning over det hele. Dernæst kommer der i højre side af cirklen 4 energimønstre med afladning, hvor man er mere spirituel, empatisk, omsorgsfuld mm. At gennemleve processen igen og igen blev senere til tantra.

 


Mange år senere forsimplede man tegningen til ying-yang symbolet.

 

Omkring år 0 stagnerede kineserne total. Og de fik den tanke, at hjernen/hovedet blot var en passiv føleknude. De skiftede så over til at opfatte bevidstheden som 5-delt med 5 udløbere: 1 hoved, 2 arme og 2 ben. Efter et par hundrede år gik de fleste kinesere tilbage til det oprindelige. I dag i Vesten er der mange, der holder fast i denne 5-deling. Men ikke mig - og vi kommer ikke ind på det i workshoppen.

 

Omkring år 500 før 0 stagnerede græskerne i dette energimønster. Med permanent høj ladning i hoved og underliv – og permanent lav ladning i bryst.

 

Og jøderne stivnede i dette. Med permanent høj ladning i bryst – og permanent lav ladning i hoved og underliv.

 

Og omkring år 0 stivnede de kristne i dette energimønster. Dette energimønster har vi stadig i dag i den europæiske kultur.

Fra alle steder på kroppens overflade går der nervetråde op til hjernen, så der på grænsefladen mellem for- og baghjerne dannes det samme energimønster. Det giver strukturen i bevidstheden. Højre sides bevidsthed bruges i samfundet og på arbejde, hvor der er en overklasse (hoved) og underklasse (underliv), styring og kontrol (hoved) over det dyriske (underliv). Venstre sides bevidsthed bruges til religion og familie, hvor der er Gud (hoved) og Satan (underliv), men hvor Jesus kan komme ind og være i brystet, eller hvor man har kærlighed og omsorg (bryst) med sin familie.

 

Man ser det, som passer til bevidsheds- strukturen.

 

Omkring år 1400 hævede europæerne deres bevidsthed op over underlivet, sådan at man fortrængte det dyriske og ens spontane vilje. Det gentages i dag, hvor forældre tvinger deres børn i 1-2 års alderen til at gennemføre denne bevidsthedsspaltning.

 

I 17-1800 tallet spaltede europæerne sig i højre og venstre side, hvorefter de identificerede sig med den ene side og projicerede den anden side ud på en kæreste. I dag tvinger forældre deres børn i 3-4 års alderen til også at foretage denne spaltning.

 

I 1980-90’erne foregik den tredje og sidste spaltning af europæernes bevidsthed – tvunget igennem af en massiv påvirkning via TV, aviser, debatter mm. Og alle børn i 10-14 års alderen føler sig i dag tvunget til at gennemføre denne spaltning, så de bliver ligesom alle de andre.

Vi skal snakke om, hvordan det foregår, hvad det medfører, og hvordan det påvirker os som voksne mennesker.

Den europæiske socialisering (opdragelse) handler altså om, hvordan man tvinger børnene til at være polariseret og kun bruge 2 energimønstre og tilsvarende bevidstheder – samt gennemføre 3 spaltninger af bevidstheden.

 

Vi skal så lave workshops om, hvordan man resocialiseres, altså hvordan man ophæver spaltningerne, hvordan man gør sig i stand til at skifte mellem at være polariseret og hel, og om hvordan man skifter rundt mellem alle energimønstrene og dermed får en fri bevidsthed.

I det gamle Kina kom der efterhånden 2 skoler, som havde hver deres filosofi om frigørelse. Konfusianismen gik ind for, at folk skulle lære et forstå energimønstrene. Taoismen gik ind for, at man bare skulle slippe kontrollen, for så ville kroppen af sig selv indtage alle energimønstre på skift. Jeg går ind for en mellemting.

Jeg har været terapeut siden 1990
og lavet mange kurser i bevidsthed.

Vi ses på Gro Sommerlejr i uge 30.

            Tommy Falkeøje
      tommy@gro-sommerlejr.dk
            Tlf: 27 21 04 67