Folk og NaturFolk og Natur (se vedtægterne) er en forening, der siden 2014 har arrangeret sommerlejre. Det er standset nu. Vi har skaffet udstyr og materiel for cirka ½ million kroner. Planen er, at vi skal starte et Natur-Kultur-Mødested, hvor vi igen vil arrangere sommerlejre, men have et helårs projekt - med navn Grokraft.
|
Hvordan bliver sådan et natur-kultur mødested? |
![]() Måske kommer det til at se sådan ud. |
![]() Planen er, at vi skal købe en græsmark på 15 hektar. Der skal være 100 % biodiversitet og offentlig adgang, så folk kan opleve en rigtig levende natur. Der skal være markstykker med grønsager, korn og frugt - men også med piletræer, langstrået rug og industri-hamp, der skal bruges til byggeri. Vi vil bygge en mini-landsby på byggekurser i løbet af 10 år. Vi er inspireret af højskole-bevægelsen, som den var i slutningen af 1800-tallet. Vi skal mødes og lære, hvordan vi kan leve i harmoni med naturen - samt skabe et mere menneskevenligt samfund. |
![]() Jorden skal løsnes, så der går rødder ned til grundvandet - og planterne altid vandes fra neden af. Jorden skal være fuld af gode bakterier. De udskiller en syre, der opløser ler og sand og danner en næringsvæske med alle grundstoffer - på nær ilt, kvælstof og kulstof, som planterne får fra luften. Vi skal derfor aldrig vande eller gøde. Planterne bliver derfor fulde ag sukkerstoffer og olier - og gør os raske og sunde. |
![]() Piletræer skal bruges til tag-konstruktion. Langstrået rug skal bruges til stråtag. Hamp skal blandes med kalk og vand - og blive til bio-beton, der skal bruges til mure. På byggekurser bygger vi 1-2 huse om året, indtil vi har en lille landsby med undervisningslokaler, spisesal, møderum, sovesale, værelser, stald, lade, lager mm. |
![]() Klimaet ændrer sig. Om sommeren skifter det mellem alt for varmt til styrtende regnvejr og storm. Og om vinteren bliver det måske bidende koldt. Vore huse skal derfor have isolerende mure, der er ½ meter brede, så det er dejlig behageligt at være indendørs både om sommeren og vinteren. Og rundt på arealet skal der være overdækkede bænke og borde, så man kan sidde i tørvejr - og der skal være buske omkring til at skabe læ for vinden. |
![]() Her er nogle fotos, som viser, hvordan vi forestiller os, at det bliver. Dyrene går frit. Og der er alle slags gamle danske buske og træer. Marker og haver er indhegnet, så dyrene ikke spiser vores mad. |
Nede i jorden vandrer biller rundt i gange - og sørger for, at kvælstof kommer ned til plantenes rødder, og ilt kommer ned til mikro-organismerne. Oppe i toppen af jorden bor insekt familier. Der er padder og fugle i massevis. Rundt om vore huse er der hvepse, der holder myg, flåter og andre stikkende insekter væk. |
![]() |
![]() Alle bidrager økonomisk til at opstarte første natur-kultur-mødested. Det skal være et fristed, hvor alt i princippet er gratis. Men der skal også være arrangementer, der giver penge til at starte nummer 2 sted osv. |
|
Folk og Natur har fleksibelt kontingent-system, hvor man betaler, hvad man har råd til. Alle Folk og Naturs penge går til udgifter i forbindelse med foreningens aktiviteter. Systemet går ud på, at meget rige betaler mange penge i kontingent, mens andre betaler mindre, og fattige er medlemmer uden at betale penge. |
Tommy Falkeøje, som er én af initiativtagerne, giver sin analyse af situationen med lidt tekst og 4 små videoer.
Læs og hør analysen
|
![]() |
![]() |