Folk og Natur

Folk og Natur

Folk og Natur (se vedtægterne) er en forening, der siden 2014 har arrangeret sommerlejre. Det er standset nu. Vi har skaffet udstyr og materiel for cirka ½ million kroner. Planen er, at vi skal starte et Natur-Kultur-Mødested, hvor vi igen vil arrangere sommerlejre, men have et helårs projekt - med navn Grokraft. Vi er et hav af grupper, foreninger og organiationer, der i årevis har kæmpet for hver vores sag. Men udviklingen er gået i retning af, at magthaverne er blevet mere selv-centrerede, og at vi er blevet mere og mere afmægtige. På det seneste har de fleste af os indset, at vi er med i en fælles overordnet kamp, og at vi skal forene vore kræfter. Det er ikke nok, at de ledende personer snakker sammen. Vi skal også have nogle natur-kultur-mødesteder, hvor alle mødes krop-til-krop, inspirere hinanden, koordinere planer og aktioner - og vigtigst - begynde at opbygge den nye sociale virkelighed, som ligger på den anden side af alle de nuværende kriser.

www.grokraft.dk

Hvordan bliver sådan et natur-kultur mødested?

Måske kommer det til at se sådan ud.

Planen er, at vi skal købe en græsmark på 15 hektar. Der skal være 100 % biodiversitet og offentlig adgang, så folk kan opleve en rigtig levende natur. Der skal være markstykker med grønsager, korn og frugt - men også med piletræer, langstrået rug og industri-hamp, der skal bruges til byggeri. Vi vil bygge en mini-landsby på byggekurser i løbet af 10 år. Vi er inspireret af højskole-bevægelsen, som den var i slutningen af 1800-tallet. Vi skal mødes og lære, hvordan vi kan leve i harmoni med naturen - samt skabe et mere menneskevenligt samfund.

Jorden skal løsnes, så der går rødder ned til grundvandet - og planterne altid vandes fra neden af. Jorden skal være fuld af gode bakterier. De udskiller en syre, der opløser ler og sand og danner en næringsvæske med alle grundstoffer - på nær ilt, kvælstof og kulstof, som planterne får fra luften. Vi skal derfor aldrig vande eller gøde. Planterne bliver derfor fulde ag sukkerstoffer og olier - og gør os raske og sunde.

Piletræer skal bruges til tag-konstruktion. Langstrået rug skal bruges til stråtag. Hamp skal blandes med kalk og vand - og blive til bio-beton, der skal bruges til mure. På byggekurser bygger vi 1-2 huse om året, indtil vi har en lille landsby med undervisningslokaler, spisesal, møderum, sovesale, værelser, stald, lade, lager mm.

Klimaet ændrer sig. Om sommeren skifter det mellem alt for varmt til styrtende regnvejr og storm. Og om vinteren bliver det måske bidende koldt. Vore huse skal derfor have isolerende mure, der er ½ meter brede, så det er dejlig behageligt at være indendørs både om sommeren og vinteren. Og rundt på arealet skal der være overdækkede bænke og borde, så man kan sidde i tørvejr - og der skal være buske omkring til at skabe læ for vinden.

Her er nogle fotos, som viser, hvordan vi forestiller os, at det bliver. Dyrene går frit. Og der er alle slags gamle danske buske og træer. Marker og haver er indhegnet, så dyrene ikke spiser vores mad.

Nede i jorden vandrer biller rundt i gange - og sørger for, at kvælstof kommer ned til plantenes rødder, og ilt kommer ned til mikro-organismerne. Oppe i toppen af jorden bor insekt familier. Der er padder og fugle i massevis. Rundt om vore huse er der hvepse, der holder myg, flåter og andre stikkende insekter væk.



Alle bidrager økonomisk til at opstarte første natur-kultur-mødested. Det skal være et fristed, hvor alt i princippet er gratis. Men der skal også være arrangementer, der giver penge til at starte nummer 2 sted osv.


Stedet skal ejes af en fond, som skal hedde Grokraft. En forening skal have en årlig generalforsamling. Det skal en fond ikke. I fondens vedtægter står: "Aktiviteterne skabes ud fra de enkelte deltageres engagement, forståelse, erfaringer og idéer. Det er tilladt at begå fejl og lære af det. I stedet for fælles beslutninger stræber vi efter at koordinere os med hinanden. Læring foregår efter principperne learning-by-doing og ansvar for egen læring".

Grokraft's hjemmeside er der en lang række "sociale værktøjer", som allerede nu kan tages i brug, og som supplerer et fristed. Vi opfordrer alle til at oprette en profil på www.grokraft.dk - og tage de mange muligheder i brug. Alt er non-profit.

De, der har startet Grokraft og Folk og Natur, er ældre erfarne aktivister, der nu ikke er medlemmer af nogen politisk gruppe, parti organisation mm. Vi kender de fleste grupper - også indefra - men vi har frigjort os fra fortiden og mener, at alle de forskellige bevægelser skal samarbejde på en ny og tættere måde, hvis vi skal komme igennnem årene frem til 2030 uden at gå til i afmagt.


Bliv medlem af foreningen
Folk og Natur


Dit navn:



Din emailadresse:



                   

- fleksibelt kontingent -

Vi ønsker, at alle bliver medlemmer.


Folk og Natur har fleksibelt kontingent-system, hvor man betaler, hvad man har råd til. Alle Folk og Naturs penge går til udgifter i forbindelse med foreningens aktiviteter. Systemet går ud på, at meget rige betaler mange penge i kontingent, mens andre betaler mindre, og fattige er medlemmer uden at betale penge.
Betal til Merkur bank, reg.nr 8401 konto 1044124.


Tommy Falkeøje, som er én af initiativtagerne, giver sin analyse af situationen med lidt tekst og 4 små videoer. Læs og hør analysen


Snart er der ledig og billig jord
I de seneste mange år har kineserne købt mere og mere svinekød fra Danmark. Og prisen på landsbrugsjord er undervejs stedet til det dobbelte. Men i 2021 standsede kineserne med at importere svinekød. 60 % af dansk jord er landbrug. Og på 80 % af landbrugsjorden dyrkes der foder. På 70 % dyrkes foder til svin. Fremadrettet vil der højst blive brug for 10 % til svinefoder. Så er der 60 %, der kan bruges til noget andet. EU kræver, at 30 % bliver til natur. Så er der 30 %, der kan bruges til noget andet. Storbønder kan købe jorden og producere mere - men verdensmarkedet er i krise. Men måske køber de alligevel 10 %, fordi prisen på jord sikkert vil falde til det halve - og komme ned på det niveau, der var tidligere. Men så er der de sidste 20 %. Hvad skal de bruges til?

I dag (2023) koster 15 hektar jord cirka 1½ million kroner. Om et par år vil prisen måske være 700.000 kr. Mange landmænd vil gå konkurs. Det åbner for nye muligheder. Her ser vi gerne, at der opstår nogle natur-kultur-mødesteder. Og det første skal hedde Grokraft og være på 15 hektar - og ligge et sted på Vest-Sjælland.

Støt Grokraft med penge
CVR nummer for Folk og Natur er 37 07 48 61.
Vores bank konto er reg.nr 8401 konto 1044124.
På din netbank kan du oprette en månedlig overførsel.
Du kan også indbetale på MobilePay 64287.

Initiativtagerne har støttet med 30.000 kr. til en opstart.
Andre er også begyndt at støtte.
Én har støttet med 10.000 kr. En anden med 600 kr.
Andre er begyndt med en månedlig støtte.

Vi opfordrer til, at alle giver en månedlig donation.
Brug donorbox'en her til højre. Det er let at oprette.
Hver måned overføres et beløb fra din til vores konto.
Du vælger selv hvor meget.
Og du får en email som kvittering med teksten:
Tak for dit bidrag til Grokraft.

Som medlem behøver du ikke at bidrage; men det er en stor hjælp, hvis du bare yder lidt.

 
 

   


www.grokraft.dk