|
Hvad vil vi?
Vi vil gerne lave effektiv landbrugsmæssig produktion af fødevarer, tekstiler og organiske byggematerialer - og undervise i, hvordan man gør.
Vi vil demonstrere, at det er lige så effektivt at rette sig ind efter naturen - måske mere effektivt - end at bekæmpe naturen med maskiner og kemikalier.
Levende jord
Biller graver gange 1½ meter ned i jorden, så der kommer ilt ned til bakterierne, så de kan ånde - og kvældstof ned til de bakterie-knolde, der opsamler kvælstof og videregiver det til planternes rødder.
Bakterierne "tisser". Og det er en syre, der opløser sand og ler - og danner en næringvæske af alle grundstoffer, som planternes rødder suger til sig. Så danner planterne sukkerstoffer i steder for stivelse. Så bliver planterne fulde af olier. Og så får vi fødevarer, der har alle grundstoffer. De smager bedre, giver mere energi og gør, at vi ikke bliver syge, men helbreder syge mennesker, så de bliver raske.
Det opnås dels ved at skabe og opformere en bestand af gode sunde jord-bakterier - og dels aldrig køre med tunge maskiner, der trykker jorden, så der kun er liv i de øverste 10-15 centimeter.
Når planterne får alle grundstoffer i sig, har det vist sig, at de er i stand til at bortstøde virus og andet, der giver sygdomme. Og hvis en plante alligevel bukker under, viser det sig, at de såkaldte skadedyr er gavndyr, fordi de spiser planten i løbet af et døgn, så naboplanter ikke bliver smittet.
Vi sår græsser med dybe rødder helt ned til grundvandet, så der er en konstant vandstrøm opad.
Vi skal altså aldrig gøde, aldrig bekæmpe skadedyr og aldrig vande.
Nogle gjorde det i 1920'erne, andre i 1940'erne - og nogle af os i Grokraft gjorde det i 1970'erne. Det viste sig, at arbejdstiden pr. dyrket mængde fødevarer var den samme som det, vi ser i det mekaniserede landbrug. Det var og er en myte, at det industrielle landbrug er mere effektivt - end hvis man arbejder med hest eller håndredskaber. Med maskiner ødelægger man hele tiden de naturlige processer og skal igen og igen udfører handlinger, der retter op på ødelæggelserne. Uden maskiner går det langsommere, men man skal kun udføre få handlinger, så det samlede arbejdstid er den samme - med eller uden landbrugsmaskiner. Det vil vi gerne demonstrere - igen.
Fødevarer
Vi vil gerne producere store mængder af korn, bønner, linser, grønsager, nødder, frugt mm. Det skal være til fastboende, kursister, gæster m.fl. Formålet er ikke at tjene penge. Men vi vil gerne oparbejde en kapital, som skal bruges til at starte andre selvstændige og uafhængige - men lignende steder, sådan at folk overalt i landet kan komme på sådan et sted og se og lære, hvordan man dyrker sunde fødevarer.
Vi ser også gerne, at syge mennesker kan blive raske - ved at komme her og spise sundt, men også tage fødevarer med hjem. Vi har ingen intentioner om at udkonkurrere andre. Men vi håber på, at vi kan være med til en omlægning af hele fødevareproduktionen - fra gift-industriel landbrug til livgivende jordbrug.
Tøj
Vi vil gerne producere hør og andre planter, der kan bruges til at lave tøj. Og vi vil have nogle får, som giver uld. Formålet er at lave kvalitetstøj. Nu smides tøj ud efter få års brug. Og det er enorme mængder, der smides ud. Vi vil gerne demonstrere, at det kan betale sig at producere tøj af en kvalitet, så det holder i mange år - og kan kan gå i arv fra person til person.
I dag har vi T-shirt bæltet i Indien. Det er et område, hvor alle deltager i produktionen. For en del år siden var der nogen, der ikke ville være med. Men de fik brændt deres huse og flygtede. Nu er alle med - til så lave lønninger, at vi her i Vesten kan købe tøj, der er helt utrolig billigt.
Vi vil gerne demonstrere, at det er lige så billigt at købe kvalitetstøj, der kan holde i årevis - som at købe billigt tøj fra fattige områder i de fattige lande.
I steder for kun at være bomuld eller kunststof skal tøjet laves af hør, hamp og uld mm. Og vi vil samtidig gøre tøjet mere kropsvenligt. I dag skifter moden hvert år - og tøjet sidder enten stramt til kroppen eller hænger løst, fordi det ikke følger kroppens former - men modens. Vi vil "tilbage" til dengang, hvor bukserne gik op over hofterne, så de var behagelige at have på. Og vi vil ikke have reklame-mærker i nakken, der passer til, at en vesterlændig har spændinger i nakken og ikke kan mærke noget. Alle trøjer i dag kryber op, hvis man løfter armene. For tøjet er ikke beregnet til at bevæge sig i. Og bukserne er nu så stramme, at man næsten skal have sko-horn for at få dem på og af. Bukse-benene er så smalle, at de passer til et menneske, der stort set ikke har muskler rundt om benenes knogler.
Vi vil producere tøj til dem, der arbejder på Grokraft: De fastboende, som kan nyde det. Og gæster, der kan prøve det.
Sko
Det sker jo, at et dyr dør af alderdom. Og fordi der ikke er store rovdyr, bliver vi også nødt til en gang imellem at slagte et dyr. Og så vil vi trække huden af dyret - og garve huden. I dag foregår garvningen hurtigt. Det tager kun et døgn - og resultatet er, at skindet eller læderet bliver blødt, fordi der nu er tusinvvis af små huller i det. Når det regner, får man våde fødder. Hvis man træder i en vandpøj, bliver man våd. Og skinder eller læderet (fuld af huller) holder kun et års tid, inden det skal smides ud.
Vi vil tilbage til dengang, hvor sko gik i arv fra generation til generation. Når vi har slagtet et dyr og renset huden, lægger vi en masse ege-bark på det - og ruller det sammen. Så graver vi det ned i jorden, hvor det ligger et år. Garvesyren fra ege-barken sørger så garvningen.
Vi får så noget læder, hvor luft godt kan sive igennem, men ikke vand (med mindre læderet ligger længe i vand). Læderet er gummi-agtigt. Og når man har lavet sko af sådant læder, tilpasser det sig de fødder, som har skoene på. Læderet kan også opsuge sved. Man får sunde fødder af det - i modsætning til landmændene i dag, som går i usunde gummistøvler.
Vi vil gerne lave sådanne små støvler i alle størrelser til børn, der kommer på Grokraft. Så kan de mærke, hvor dejligt det er at have dem på. Fastboende og regelmæssige gæster kan også få sådanne støvler til deres børn. I modsætning til de nuværende sko, som klemmer tæerne og misdanner føddernes form, laver vi støvlerne brede og fodformede. Og når et barn vokser, aflevere man støvlerne - og får et par, der er større. Og så er der et mindre barn, som overtager de mindre støvler.
De voksne fastboende på Grokraft får også et par støvler. I 1970-80'erne viste det sig, at man gik med sine støvler i over 10 år - hver dag og året rundt - fordi de var så behagelige at have på ..... men blev altså slidt op til sidst.
Hvis man skal lave sådanne støvler erhvervsmæssigt (løn og udgfter), bliver de ret dyre. Men de holder altså i 10 år. Og sammenlignet med det fodtøj, som man købe i dag, er det billigere at anskaffe sig sådanne sunde sko og støvler.
Organiske byggematerialer
I dag udleder cement-industrien cirka 40 % af CO2-udledningen. Og husene får et elendigt indeklima. Vi vil gerne producere vore egne byggematerialer.
Vores vision er, at vi starter på en græsmark. Og i løbet af 10 år bygger vi de huse, som vi har brug for, så vi bliver til en natur-højskole.
Vi skal have nogle markstykker med piletræer. De skal bruges til tag-konstruktion. Alle store og små grene bindes sammen med snor.
Vi skal så anskaffe bjælker til at bære taget - samt bjælker og brædder til første sal.
Så skal vi have en mark med langstrået rug. Og det skal langhalms-tærskes, så kernerne slås af. I 70'erne lånte vi sådan én på et landbrugsmuseum. I dag er sådanne tærskemaskiner meget udbredt i hele Østen. Man får så neg, der skal bruges til stråtag.
Og så skal vi have en mark med (industri) hamp. Det yderste af stænglerne bruges til at lave snor. Og det inderste hugges i små stykker, som blandet med kalk og vand - og bliver til organisk hampe-beton, som murene skal laves af.
Det bliver til letvægtshuse. Ligesom bilerne skiftede fra at blive bygget over på nogle kraftige strålbjælker til at blive selvbærende karosserier - vil vore huse blive tilsvarende selvbærende bygninger.
Sådanne mure kan "ånde". De kan opsuge og afgive fugtighed. Indeklimaet er meget bedre end "moderne" huse. Og der er ikke et eneste søm i konstruktionen. Det giver en særlig følelse, når man er inde i huset. Det er, som om man står udenfor. Himlens stråling bliver ikke afbøjet af konstruktionen. Dels er bygningen tæt, men der er også små mikroskopiske huller og revner. Det er meget sundere at opholde sig i sådan et hus - end i et "moderne".
Ud over at huset er selvbærende er det også "flydende". Det står ovenpå jorden. Der et par store spyd eller bor, der sørger for, at huset ikke blæser væk, når det stormer. Indenfor er der lergulv. Og nedenunder er den nederst et lag strandskaller til isolering og ovenpå et lag ral (sten) med rør i, så man kan lede varmt vand gennem rørene og opvarme stenene, som så giver gulvvarme.
Vi vil gerne demonstrere, at man kan bygge sådan et hus for 100.000 kroner, idet pengene skal gå til døre, vinduer og instellationer. Man behøver ikke låne 5 millioner i banker og betale af i 30 år.
Det interessante er, at ufaglærte sagtens kan bygge sådan. Det er en fordel, at man er et fællesskab, hvor man bygger hinandens huse - eller at husene er fælleseje.
Klima krisen
Efter vores opfattelse er de nuværende politiske "løsninger" en slags illusion, hvor man tror, at alt kan fortsætte, som det plejer, hvis man bare indfører nogle afgifter.
Vi mener, at der skal en meget større forandring til. Og vi tror, at vores natur-højskole kan inspirere til, hvad man KAN gøre - og sandsynligvis før eller siden bliver nødt til at gøre.
Nogen tænker, at det er tilbage til sten-alderen. Men det er frem til smart-alderen, hvor vi får et meget bedre liv.
Og så er det 100 % klima-neutralt - og koster stort set ikke noget.
Vi er klar over, at politikerne er modstandere heraf - for så bliver der ikke betalt så meget i skat, som politikerne kan bruge.
Og de store virksomheder, som jo lever at industriel mad, industriel tøj og industriel byggeri, er heller ikke interesseret.
Det er os - folket - der skal skabe ændringerne. Hvis vi går sammen, kan vi. |
|
